1-3 dages levering |14 dages returret |Unikt sortiment

Forord

Velkommen til Vingbum!

 

Gennem de sidste mange år har jeg brugt tusindvis af timer på at køre i tog.

Pendle den samme rute mellem hjem og arbejde fem gange om ugen.

I starten brugte jeg tiden på at betragte det landskab, der bevægede sig forbi mig.

Kort tid efter kunne jeg genkende hvert eneste lille træ, bakke og hus, der passerede, og jeg begyndte at kede mig.

Med musik i ørerne begyndte mit blik at bevæge sig op på himlen, himlen var aldrig den samme.

 

Det var her jeg drømte mig ind i et ukendt univers med støtte af fantasi musik gennem mine ører.

Det var her jeg besluttede mig for at lave en tegneserie med musik.

 

Der var dage hvor himlen var mørk med store sorte faretruende skyer,

andre dage var den eventyrlig lyserød med et slør af lange tynde magiske skyer.

Nogle gange var himlen dyb blå, med store

hvide blomkålsskyer, der fredfyldt bevægede

sig henover himlen, mens de langsomt ændrede form.

Jeg begyndte at drømme mig derop, til den side vi ikke kan

se her fra jorden. Jeg begyndte at forestille mig et folk,

der levede deroppe. Langsomt dannede jeg et helt univers,

snart kunne jeg ikke holde det i mit hoved længere,

så jeg begyndte at skrive mine tanker ned og universet

blev bare større og større.

 

Fra den dag, jeg rigtig begyndte at kigge på himlen, har jeg ikke kedet mig på mine tog rejser.

Det er disse tanker, der nu er blevet til tegneserien Vingbummernes Verden 1. del “Rejsen begynder”

Udover tegneserien kan du også finde musik der er komponeret specifikt til “Rejsen begynder”. musikken vil

hjælpe dig med at blive draget endnu længere ind i Vingbummernes Verden.

 

Hvorfor stoppe her?

Nogle gange når du læser en bog eller en tegneserie, hører du så ikke noget dejligt baggrund musik i højtaleren?

Forlaget Vingbum udgiver tegneserier med musik.

 

Lars